iPad og iPhones forsvandt ved morgenindbrud
Rude aflistet ved indbrud i privat bolig på Skovkanten i Grenaa
Af Martin Schultz
Fredag morgen kl. 09.00 var der indbrud i en privat bolig på Skovkanten i nærheden af Grenaa Idrætscenter.
Ved indbruddet blev der ifølge politiet aflistet en rude, hvorefter der blev stjålet en Ipad, to Iphone 4, et dankort samt et kontantbeløb.
Fredag formiddag modtog Østjyllands Politi desuden en anmeldelse om et indbrud i Boeslum ved Ebeltoft.
Indbruddet er sket mellem torsdag kl. 17.30 og fredag kl. 10.00.
Et vindue blev opbrudt, men ifølge politiet er det endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.