Fortsæt til indhold

Ung kassedamme udsat for halsgreb

Krimi
Rune Weitling

Søndag aften klokken 21.43 begik tre mænd røveri mod Netto på Ribevej i Varde.
Mens to af mændene løb ind i butikken med råb og fagter, så holdt den treedje vagt foran butikken. De to mænd krævede at få penge udleveret fra den blot 18-årige kassedame, og de endte sågar med at tage halsgreb på hende for at tvinge hende til at åbne for kassen, hvorefter de stak af med et endnu ukendt beløb.
Politikommissær Ole Steffensen fra lokalpolitiet i Varde fortæller endvidere, at de tre røvere efterfølgende løb ned mod Sydslunden, hvor man fandt noget af det tøj, som de havde båret under røveriet. Herefter indsatte politiet straks hundepatruljer, men uden at det gav noget yderligere til efterforskningen.
De to røvere, der var inde i Netto, beskrives som værende 25-30 år, cirka 180 cm. høje, almindelig til buttet af bygning. Den ene bar en sort jakke med hætten trukket til om hovedet, mens den anden var iført en blå dunjakke med hætte og tekst på. Desuden bar han et hvidt tørklæde over munden.
"Røverne talte desuden med en udenlandsk accent. Vi har også sikret os overvågningsbillederne, som vi nu skal have kigget nærmere på. Men vi vil naturligvis gerne have henvendelser fra folk, hvis nogen skulle have set noget," siger Ole Steffensen.
Politiet kan kontaktes på telefonnummer 1-1-4.