Fortsæt til indhold

Udlændinge med falske politiskilte visiterer og stjæler dine værdier

Krimi
Arkiv

Københavns Politi har anholdt tre udenlandske mænd. De er mistænkt for - som falske politibetjente - at stå bag flere tyverier.
Det drejer sig om to tyverier ved Kalvebods Brygge og DGI-huset lørdag og mandag, oplyser vagthavende ved Københavns Politi, Michael Andersen, til tv2.dk.
"Vi har fået to anmeldelser fra borgere, der er blevet bestjålet, og vi har genkendt disse de mistænkte for tidligere og lignende forhold," siger han.
De tre mænd har været udstyret med falske politiskilte, de har kontaktet vilkårlige borgere for at visitere dem. I den forbindelse er det lykkedes gerningsmændene at stjæle penge fra de forurettede. Det ene offer mistede et stort kontantbeløb, oplyser Michael Andersen.