Politiet advarer om dette svindelnummer
En mand snød en medarbejder for 2500 kroner i fupnummer, som nok har fået medarbejderen til at få røde ører.
Klokken 10.10 tirsdag fik politiet endnu en anmeldelse om bedrageri fra en forretning i Roskilde, hvor en mand henvendte sig, idet han skulle bestille tid til en undersøgelse af sin mor.
LÆS OGSÅ: Dagens dummeste: Kvinde snydt så vandet driver
Under opholdet i forretningen ringer mandens telefon, og han fortalte, at han skulle til Holbæk for at hente nogle billige fjernsyn hos en taksator. Medarbejderen købte et af de nævnte TV af manden for 2500 kr.
Hverken mand eller TV er set siden.
- Der har været mange lignende anmeldelser gennem flere år med samme fremgangsmåde, og politiet har en god ide om, hvem gerningsmanden er.
- Det gode råd er, at man under ingen omstændigheder indgår handel under ovennævnte meget usikre omstændigheder. Sandsynligheden for at blive snydt er overhængende.
I stedet bør man ringepå 114 og fortæl, at man er blevet tilbudt at købe under ovennævnte omstændigheder, men at man naturligvis sagde nej tak. Politiet vil meget gerne have et hurtigt kald, så de kan stoppe manden bedragerier.