Fortsæt til indhold

Bilist stak af efter påkørsel af bil

Politiet leder efter den bilist, der mandag morgen påkørte en parkeret bil på Abildvej i Varde

Krimi
Louise Ritter

Politiet i Varde vil meget gerne høre fra vidner og allerhelst fra den bilist selv, der mandag morgen påkørte en parkeret bil på Abildvej i Varde.
Bilen er blevet påkørt så kraftigt, at politiet er overbevist om, at bilisten må have bemærket påkørslen. Den skete ud for Abildvej nummer 28 mandag morgen mellem kl. 7.00 og 8.30.
Det var en rød Suzuki, der blev påkørt. Den fik skader på højre front og mistede også et sidespejl ved påkørslen.
Politiet har på nuværende tidspunkt ingen spor af den flygtede bilist, men hører altså meget gerne fra vedkommende selv eller eventuelle vidner til påkørslen.