Ingen voldssag mod dørmand
Politiet og anklagemyndigheden har afsluttet den meget omtalte sag mod en dørmand fra diskotek Mad Americans i Horsens
Der bliver ikke rejst tiltale mod en 37-årig dørmand fra Horsens, som i næsten tre måneder har været sigtet for vold mod en gæst på diskotek Mad Americans i Horsens.
Det oplyser politikommissær Kent Midtgaard Hansen fra Horsens Lokalpoliti.
Sagen mod dørmanden har skabt stor debat og førte i juledagene til en sand shitstorm mod Horsens-diskoteket, der blev lagt for had på Facebook.
Tidligere artikel om sagen: Politiet efterlyser vidner til episode udenfor Mad Americans
Anmelderen, 20-årige Casper Nielsen fra Odder, lagde et billede op på Facebook, hvor han lå på hospitalet i en respirator, og skrev, at han var blevet 'tæsket og banket fuldstændig til bevidstløshed af en dørvagt'. Episoden skete udenfor diskoteket natten til søndag den 20. december 2015, hvor Casper Nielsen havde været oppe at toppes med en anden gæst på diskoteket.
Mad Americans: Politiet har fået alt videomateriale
Dørmanden har derimod forklaret, at han adskilte parterne og derved opdagede, at Casper var bevidstløs. Udover de to parter har politiet afhørt otte vidner i sagen, som har været forelagt anklagemyndigheden, der ligesom politiet har vurderet, at der ikke skal rejses tiltale mod den 37-årige dørmand fra Mad Americans.
Lokalavisen følger op på sagen og prøver at få en kommentar fra Mad Americans.