Fortsæt til indhold

"Det er dem, der har forfulgt mig"

Krimi
Af Daniel Sennek

En mand blev mandag dømt til 1 år og 8 måneders fængsel for at have forfulgt sin ekskæreste. Men han mener, at det er ekskæreste familie og venner, der har forfulgt ham. Det skriver SN.dk.
En stor del af anklagerens beviser i sagen kom ved hjælp af telefonmaster. Her har politiet gentagne gange kunnet konstatere, at mandens egen telefon blev registreret på samme mast - på samme tidspunkt - som de telefonnumre, der blev anvendt til at ringe og sende beskeder til Rikke Nielsen.
På den måde førte anklageren bevis for, at manden havde været i besiddelse af en anden telefon, en Nokia 130, som han anvendte til at chikanere sin ekskæreste. Manden har dog en helt anden forklaring på hvorfor.
Han mente nemlig omvendt, at det var Rikke Nielsen og hendes omgangskreds, der havde forfulgt ham.
"Der er flere biler, der har fulgt efter mig igennem lang tid. Så må de have haft de her telefoner på sig og ringet til Rikke for så at fælde mig for det," lød forklaringen fra Benny Sørensen, skriver sn.dk
Den købte Retten i Næstved dog ikke, og den 50-årige stalker blev mandag idømt en ubetinget fængselsstraf.