To unge trafikanter ramlede sammen
En kun 18-årig bilist måtte på skadestuen efter overhaling
Af Michael Wulff
En ambulance måtte onsdag over middag bringe en 18-årig kvindelig bilist på skadestuen efter et færdselsuheld på Frijsenborgvej nær Skjød nord for Hammel.
Uheldet skete kl 13.08, da den unge kvinde kom kørende sydpå ad Frijsenborgvej mod Hammel. Kort efter Skjød ville hun overhale en langsomtkørende traktor efterspændt en gyllevogn.
GÅRDBRAND NÆR HINNERUP
Men idet kvinden trak ud for at overhale, svingede traktoren, med en 17-årig ung mand bag rattet, mod venstre for at køre ad Bundgårdsvej.
Kvinden kørte ifølge Østjyllands Politi herefter direkte ind i traktorens venstre side.
Kvinden pådrog sig lettere skader, oplyser politiet skærtorsdag.