Fortsæt til indhold

Kvindelig topdirektør død, 54 år

Krimi
Arkiv

Pia Bech Mathiesen, administrerende direktør i oplevelsesparken Universe på Als og bestyrelsesformand for Sønderjylland Symfoniorkester, er død efter længerevarende kræftsygdom. Hun blev 54 år.
Pia Bech Mathiesen har været chef for Universe siden 2011 og har i denne periode arbejdet utrætteligt for at skabe begejstring for naturvidenskaben hos både børn og voksne gæster i parken. Særligt lå det hende på sinde at give de mange skoleklasser, der årligt besøgte Universe, en både involverende og underholdende oplevelse med læring.
I syv år var hun designchef hos Experimentarium og fra 1996 ind til 2009 havde hun en tilsvarende stilling hos DSB.
I september 2010 forlod hun DSB og rykkede i april 2011 til Nordals for at være administrerende direktør for Danfoss Universe.
Hun er uddannet arkitekt på industrielt design-linjen fra Kunstakademiets Arkitektskole 1981-87 og har læst design og økonomi på California Polytechnic State University 1987-88. 1982-94 tog hun desuden en HD i organisation på Handelshøjskolen i København.
1983-85 var Mathiesen designer i firmaet Tokheim, var 1989-96 designchef hos Experimentarium og blev i november 1996 designchef for DSB, hvilket hun var indtil 2009, hvor hun blev chef for Corporate Social Responsibility i DSB. I 1998 lancerede hun en ny og gennemgribende designpolitik for etaten, som brød med Jens Nielsens tidligere politikker. DSB anvender stadig denne designpolitik, som er udarbejdet af bureauet Kontrapunkt.
I september 2010 forlod hun DSB, men har siden april 2011 været administrerende direktør for Danfoss Universe. Siden 2010 har Mathiesen været medlem af Designrådet og bestyrelsesmedlem i Designmuseum Danmark og blev i 2011 også medlem af Designskolen Koldings bestyrelse.
I 2001 modtog hun Dronning Ingrids Mindemedalje og blev i 2002 Ridder af Dannebrogordenen.
Pia Bech Mathiesen har modtaget legater fra Danmarks Nationalbanks Jubilæumsfond af 1968, Daniscos Jubilæumsfond, Dansk Arbejdsgiverforenings Jubilæumsfond, Den Rienske Fond og DIIS.