Fortsæt til indhold

Dusør på 20.000 kroner til den der afleverer Schiller i live

Krimi
Arkiv

Jette Skovmand fra Espergærde elsker sin lille hund "Schiller". Desværre forsvandt hunden den 28. oktober 2015, og Jette Skovmand var ikke sen til at sætte en dusør på hele 20.000 kroner på den. Hunden mangler stadig, og Jette er ved at blive desperat.
"Min mand var som sædvanligt ude at gå en tur og lufte vores hund i Rolighedsmoserne. Og som altid er der en strækning, hvor han lod Schiller gå lidt uden snor. Hunden plejede altid at løbe nogle få meter i forvejen og så stoppe op for at se, om vi var med for derefter at løbe tilbage. Men den dag kom han ikke tilbage. Schiller forsvandt den 28. oktober sidste år tæt på Grydemoseskolenog har siden været som sunket i jorden," fortæller hun til Helsingør Dagblad.
Efter flere måneders forgæves kamp for at finde sin hund har hun og hendes mand købt en ny rottehund, men dagligt tænker på de på deres lille forsvundne Schiller.
Jette Skovmand formoder, at hunden er blevet stjålet og har anmeldt det formodede tyveri af sin hund af racen rottehund til Nordsjællands Politi og har samtidig en formodning om, at der er tale om andre, organiserede hundetyverier i Helsingør- og Espergærde-området. Politiet har dog ikke kunnet hjælpe hende.
Jette Skovmand har udlovet en dusør på 20.000 kroner til den, der kan stille med Schiller i live. 100 efterlysningssedler er opsat med oplysningen dusør-størrelsen.
"Den dag, Schiller forsvandt, så min mand to biler, der havde holdt parkeret i området og som lige smuttede rundt om hjørnet, da han nåede frem til stedet. Vi har stærkt på fornemmelsne, at tyvene sad i de biler emd Schiller," siger Jette Skovmand til Helsingør Dagblad, der kan kontaktes på tlf. 40745608.