Voldelig fulderik anholdt på Restaurant Wulff i Horsens
Jeppe Rafn
Politiet blev i går aftes lige omkring midnat kaldt ud til Restaurant Wulff i Rædersgade i Horsens.
En 22-årig mand fra Horsens havde ifølge politiet fået for meget at drikke og var røget i slagsmål med en anden gæst på stedet.
Den 22-årige horsensianer var anholdt i en halv times tid og er blevet sigtet for at overtræde Restaurationsloven på grund af voldelig optræden.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi.