Tyv i små sko – stjal tre Kähler vaser og en sparegris
Udbytte i småtingsafdelingen ved indbrud i privat bolig på Erantisvej i Ebeltoft
Af Martin Schultz
Designertyv kan man vel dårligt kalde den gerningsmand, som i tidsrummet mellem onsdag kl. 12.00 og fredag kl. 09.25 brød ind i en privat bolig på Erantisvej i Ebeltoft.
En rude i en dør blev aflistet, hvorefter der blev stjålet tre små Kähler vaser, fem små pilleæsker og en sparegris indeholdende et kontantbeløb.
Kontanter stjålet ved indbrud i Grenaa
Politiet kan desuden fortælle om endnu et indbrud i en privat bolig – denne gang på Henrik Ibsens Vej i Grenaa.
Indbruddet skete i tidsrummet mellem torsdag kl. 14.30 og fredag kl. 13. 05.
Her blev en rude i terrassedør knust, hvorefter der blev stjålet et kontantbeløb.