Tre biler kørte sammen i tæt morgentrafik i Horsens
Jeppe Rafn
Torsdag morgen klokken 07.50 skete der et harmonikasammenstød med tre biler på Vejlevej i Horsens.
Ifølge lokalpolitiet i Horsens var uheldet en kombination af tæt morgentrafik og uopmærksomhed.
Uheldet skete ud for Vejlevej 90, hvor en 56-årig mand fra Horsens i sin bil kørte påkørte en anden bil bagfra. Føreren af den påkørte bil var en 43-årig mand fra Horsens.
En tredje bil nåede ikke at standse og kørte derfor op i de to andre biler. Føreren af bil nummer tre var en 63-årig mand fra Stenderup.
Politiet har ikke oplysninger om, at nogen af bilisterne skulle være kommet til skade i gårsdagens færdselsuheld i Horsens.