Beboer på plejehjem overraskede tre mænd i sin lejlighed
Jeppe Rafn
Søndag klokken 15.55 stødte en 68-årig mand ind i tre yngre mænd, da han var på vej ind i sin lejlighed på Egebo Plejecenter på Møllevangen i Brædstrup.
De tre mænd stak af ud af et vindue, da beboeren kom hjem og overraskede dem. De fik nogle kontanter og to kartonner cigaretter med sig fra lejligheden.
Ifølge lokalpolitiets oplysninger var gerningsmændene kommet ind på plejecentret og havde sagt, de gerne ville låne et toilet.