Fortsæt til indhold

Kvinde tog fejl af bil og gik amok - det blev dyrt

Krimi
Af Daniel Sennek

Onsdag eftermiddag klokken 13.24 blev Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi kaldt ud til en episode i Nykøbing, hvor en 59-årig kvinde var gået amok og havde begået hærværk mod en 31-årig kvindes bil.
Det viste sig, at den 59-årige kvinde tilsyneladende ikke kunne kende forskel på sin egen og den 31-årige kvindes bil. For da den 31-årige kvinde satte sig ind i sin bil og gjorde klar til at køre fra stedet, troede den 59-årige at hun var ved at køre væk i hendes bil.
Så hun blev gal og slog ud mod bilen og sidespejlet, og ridsede blandt andet kølerhjelmen. Da politiet kort efter kom, blev den 59-årige sigtet for hærværk.