Fortsæt til indhold

Se det her

Krimi
Af Daniel Sennek

Rikke Højlund Nielsen er en helt almindelig dansk pige - og hun vil gøre op med det skønhedsideal, som omverdenen presser ned over piger. Derfor har hun lagt et nøgenbillede på Facebook, der er sløret på de ømtålelige steder, og akkompagneret det med et digt.

LÆS OGSÅ: Nøgne, skønne, naturlige kvinder: Nu kan du se dem på tryk

"Lille spejl på væggen der, hvad fanden sker der lige her? Hvorfor ser hun så glad ud, når der er folder på hendes hud?"
Sådan starter digtet, der allerede har fået mere end 2.800 likes og 584 delinger.
"Hvorfor smiler hun så ofte, når hun har så bred en hofte? Kan hun ikke se de fejl, der vises frem i dette spejl? Hvorfor er der lys i hendes øjne, når hendes fejl, de er så nøgne? Hører hun ikke, hvad vi siger, om hende og de andre piger?"
"Om, hvordan de skal se ud, uden fejl på deres hud? Kan man virkelig være glad, uden at maven den er flad? Lille spejl, hvad vil hun dog, tror hun mon, det er for sjov? Tror hun mon, hun er helt ok, selvom hun har taget på? Selvom hendes hår er fladt og huden ikke jævn og glat? Selvom røven ik' er rund, er der smil på hendes mund?"
"Siger hun er lækker nok - lille spejl, hvilket chok! Der er noget, vi ikke fatter, det er lyden af hendes latter. Vi sælger hende et ideal, sætter skønhed på en pedestal. Men lille spejl, hun lytter ikke, hun kalder sig verdens bedste Rikke."

Lille spejl på væggen der, hvad fanden sker der lige her? Hvorfor ser hun så glad ud, når der er folder på hendes hud?...

Opslået af Rikke Højlund Nielsen på%26nbsp;3. marts 2016