Lige fra bærbare PC’ere til parfumer stjålet ved tre indbrud
En bilnøgle og en registreringsattest blandt tyvekosterne ved indbrud i Allingåbro
Østjyllands Politi kan godt kikke i retning af Allingåbro efter at der søndag blev anmeldt tre indbrud i byen
Den første indbrud blev anmeldt søndag kl. 14.00, efter at beboerne i en privat bolig på Skrænten i Allingåbro opdagede, at der var blevet opbrudt en dør i tidsrummet mellem fredag kl.15.00 og søndag kl. 14.00.
Ved indbruddet blev der stjålet en bærbar PC og et fladskærms TV.
Kontanter og parfume
Det næste indbrud blev anmeldt kl. 17.10 efter at der i tidsrummet mellem lørdag kl. 09.00 og søndag kl. 14.00 blev knust en rude i en privat beboelse på Mamrelundsvej i Allingåbro. Politiet har ikke kendskab til, hvad udbyttet ved indbruddet blev.
Søndagens sidste anmeldelse fra Allingåbro kom kl. 20.38, hvor der inden for den seneste uge har været indbrud i en bolig i Byparken.
Indbruddet er sket mellem forrige søndag kl. 06.00 og søndag kl.20.30. Et vindue blev opbrudt, hvorefter der blev stjålet smykker, et kontant beløb, parfumer, en bilnøgle samt en registreringsattest.
TV og PC'er stjålet i Ørsted
Søndag morgen kl. 08.30 kom der desuden en anmeldelse om et indbrud i en privat bolig på Skyttevej i Ørsted.
Her er der i tidsrummet mellem lørdag kl. 09.00 og søndag kl. 08.30 blevet opbrudt en dør.
Derefter blev der stjålet et fladskærms TV, en PC samt et kamera.