Fortsæt til indhold

Forgyldte særlige medarbejdere

Krimi
Arkiv

Jan Christian Klampe forlader nu jobbet som HR-chef i ambulancefirmaet Bios.
Ifølge Fyens Stiftstidendes og DR Fyns oplysninger skyldes afskedigelsen blandt andet flere uheldige episoder, som kulminerede i sidste uge, hvor en række af selskabets reddere direkte truede ledelsen med ikke at påtage sig flere ekstravagter.
Det skete efter, at redderne havde afsløret Bios i at udbetale særligt lukrative honorarer til en række timeansatte kolleger fra hovedstadsområdet - såkaldte guldvagter - selv om Bios' ledelse kort før nytår netop havde meldt ud, at det fra januar ville være slut med særlige gunstige lønvilkår for at påtage sig ekstravagter.
En såkaldt guldvagt giver mellem 2000 og 2500 kroner mere pr. vagt end en almindelig overenskomstlønnet vagt, og dermed har en række timelønnede reddere i ugevis tjent betydeligt mere end deres fastansatte kolleger.