Se hans geniale brev til de "fromme imamer"
"Kære fromme imamer. Jeg har nu set fjerde og sidste afsnit af dokumentarprogrammerne på TV 2 Danmark og vil lige give jer et par ord med på vejen."
Sådan starter det Facebook-opslag, der siden i går er blevet delt, liket og kommenteret klart mest på de sociale medier i Danmark. Opslaget kommer fra formanden for Nationalpartiet og byrådsmedlem i Hvidovre, Kashif Ahmad.
"Hvilken form for Islam er det I prædiker? Den Islam hvor man ikke må lyve, ikke snakke med to tunger, hvor man skal være loyal over for det land man bor i, skal behandle sine medmennesker ordentligt, og ikke begå social bedrag?"
Opslaget er belvet delt 11.000 gange og mere end 31.000 danskere har liket det.
"At lave kunstige foreninger, friskoler m.m., hvor man i smug underviser og hjernevasker børn, udøver mandsdomineret social kontrol og malker samfundet for millioner og samtidig kalder Danmark og danskere for vantro, det er da indbegrebet af hykleri og dobbeltmoral. Det er en skændsel at I fremstår som religiøse ledere, som udøver løgn og bedrag overfor andre mennesker og vores samfund. Det samfund som giver gratis uddannelse til børn. Det samfund som betaler unge for at videruddanne sig. Det samfund som giver gratis behandling til syge, tilskud til bolig, tag over hovedet og mad på bordet, hvis man ikke selv har noget. "
"At kvinder ikke må arbejde og ikke må sige nej til seksuel samvær - jeg har aldrig hørt noget lignende. Der er en lovgivning her i landet og det er den man følger. Hvis en kvinde bliver slået, er der ingen tvivl hos mig om, at man skal gå til politiet!"
"Hvis I er så store fan af stening, flerkoneri osv og gerne vil følge de regler, normer og levevis, så må jeg indrømme at jeg ikke forstår hvorfor man ikke flytter til et land, hvor det foregår på den måde? Med den ene hånd modtager I og nyder godt af det danske velfærdssystem og bag lukkede døre er i modstandere og forbander demokratiet. I vil ikke lade andre deltage i fødselsdagsfester, men rådgiver om løgne på borgerservice for at snyde sig højere ydelser."
"Husk på at I i Danmark bliver behandlet bedre end I ville blive i mange såkaldte muslimske lande. Ja, vi har religionsfrihed, men det betyder ikke, at man skal misbruge friheden blot fordi den kan, præcis som ytringsfriheden ikke skal misbruges blot fordi den kan."
"Hvis I mener anderledes, så bevar mig vel, stop jeres ulovligheder, jeres snakken med to tunger og gør jer selv, og os, den tjeneste og find det land, som gør jer lykkelig. For ærlig talt, uanset hvilke politiske tiltag vi vil hive op af hatten, vil det sandsynligvis prelle af på jer. Jeg håber ikke jeres dobbeltspil går ud over størstedelen af alle andre muslimer i Danmark, som ønsker at leve i fredelig sameksistens med deres medborgere uanset religion, kultur, eller hudfarve."
Efter at have set sidste afsnit af TV2%26#039;s serie om moskeer, satte Kashif Ahmad sig ned og skrev dette fantastiske brev til imamerne...
Opslået af Lokalavisen.dk på%26nbsp;11. marts 2016