Fortsæt til indhold

Forsvundne Mads blev fundet hos en kammerat

Krimi
Jacob Nielsen

Nordjyllands Politi efterlyste søndag morgen en 15-årig dreng med navnet Mads, der lørdag aften forlod sin bopæl i Frederikshavn. Familien havde ikke set ham siden og var urolige for, hvad der kunne være sket med ham.

Nu oplyser Nordjyllands Politi på Twitter, at den 15-årige dreng er blevet fundet hos en kammerat i Frederikshavn. Ifølge politiet var han bestemt ikke tilfreds med at blive hentet hjem af familien, og derfor blev de sociale myndigheder underrettet.