Tyv stjal slik, kontanter og en sportstaske fra klubhus
Tyvekoster i småtingsafdelingen ved indbrud i klubhus ved Ebeltoft Idrætscenter
Af Martin Schultz
En rude blev knust, da der søndag mellem kl. 12.00 og mandag kl. 07.30 var indbrud i et selvstændigt klubhus ved Ebeltoft Idrætscenter.
Ved indbrud blev der stjålet øl, sodavand, slik, en pengekasse indeholdende et kontantbeløb, en toaster samt en sportstaske.
Kontanter stjålet i Rønde
I Rønde har der i weekenden været indbrud i Aktivitetscenter Lillerup.
Her er der mellem fredag kl. 12.00 og mandag kl. 07.15 blevet opbrudt et vindue, hvorefter der blev stjålet et kontantbeløb.