Fortsæt til indhold

"Lyset var slukket og døren var låst. Hun gik grædende rundt alene"

Krimi
Af Daniel Sennek

Da Christina Birk Fast skulle hente sin fire-årige datter fra Fårevejle Børnehave mandag eftermiddag, blev hun mødt af et syn, der ikke burde være muligt.
"Ved ikke om jeg skal skrige af arrigskab eller sætte mig til at tude.. Lige nu føler jeg mig bare SÅ heldig.. heldig fordi min datter er godt opdraget, og hun aldrig ville forlade børnehaven.."
I opslaget på Facebook beskriver Christina Birk Fast, hvordan hendes datter render grædende rundt alene på legepladsen. Årsagen? Personalet havde lukket og slukket - og var taget hjem.
"Vi havde Googlet os frem til at børnehaven lukkede klokken 17.00, men desværre lukkede de kl. 16.30, så vi kom desværre for sent, men hvorfor har de så ikke ringet efter os?"
"Da vi kommer i SFO'en for at hente hendes 2 søskende, fortæller den ene at vores lille pige har været ked af det noget tid, og at hun havde forsøgt at fortælle det til de voksne i SFO'en.. personalet i SFO'en forventede selvfølgelig at der var voksne i børnehaven der tog sig af hende.. det er da en selvfølge."
Oplevelsen har taget hårdt på Christina Birk Fast, hvis opslag har fået mere end 400 delinger på Facebook.
"Ved ikke lige hvad jeg skal gøre lige nu.. nu triller tårerne bare ned af mine kinder igen.. er bare så glad for at min lille pige ikke valgte at gå fra børnehaven og at hun ikke kom til skade.. Jeg overvejede at smadre en rude i døren og hente hendes taske og madkasse ud, for så ville alarmen gå og nogle ville komme og kunne så lytte til hvad jeg havde på hjertet.."
"Men i stedet valgte jeg at skrive en seddel på døren.. og så må vi se hvad dagen i morgen bringer.. Men jeg ved allerede nu, at dagen ikke bringer at min datter skal i børnehave."