Udlændinge uden billet sat af toget i Horsens
Jeppe Rafn
Politiet i Horsens blev mandag aften klokken 19.30 kaldt til byens banegård for at hente tre udlændinge, der blev sat af toget, fordi de ikke havde billet.
Politiet tog dem med ind på stationen for at finde ud af, hvem de er, men deres identifikationspapirer var tilsyneladende falske, fortæller vicepolitiinspektør Peter Thaysen, Horsens Lokalpoliti.
De tre personer har overnattet hos politiet, der her til formiddag vil prøve at finde ud af, hvem de er, og hvorfor de er her.