Handicappet kvinde bestjålet på gågaden i Horsens
Jeppe Rafn
Torsdag ved middagstid mistede en kvinde på 60 år fra Horsens sin pung med diverse kort, personlige papirer og 1.800 kroner i kontanter.
Det skete udenfor Bog & Idé på Søndergade i Horsens, hvor kvinden sad i sin kørestol med sin taske hængende bagpå.
I tidsrummet fra klokken 12 til 12.10 blev hendes champagnefarvede læderpung fisket op af tasken.
Det oplyser lokalpolitiet i Horsens.