Fortsæt til indhold

16-årig pige befølt af midaldrende mand ved busstoppested i Juelsminde

Krimi
Jeppe Rafn

Horsens Lokalpoliti oplyser, at en 16-årig pige fra Barrit torsdag eftermiddag blev befølt af en midaldrende mand af anden etnisk oprindelse end dansk.
Det skete i tidsrummet klokken 17.15 - 17.35 ved busstoppestedet på Rousthøjs Alle i Juelsminde ved Juelsminde Strand Camping.
Ifølge politiets døgnrapport gik manden hen til pigen og befølte hende. Der er ikke nærmere oplysninger om, hvor på kroppen hun blev befølt. Efter blufærdighedskrænkelsen løb han væk i retning mod de offentlige toiletter på Jernbanegade.
Manden beskrives som en udlænding på 45-50 år med et to centimeter fuldskæg. Han var 180-185 centimeter høj og almindeligt bygget og brugte muligvis gebis.
Han havde en læderjakke på, mørkeblå jeans og sejlersko i læder.
Oplysninger i sagen kan gives til politiet på telefon 114.