Fortsæt til indhold

Blev afvist af 112 og vagtlægen

Krimi
Af Daniel Sennek

Det var en helt almindelig mandag. Altså bortset fra at Benno Frangås 55-årige hustru, Torid Drangå, havde influenza. Men natten til tirsdag blev et sandt mareridt for Benno Drangå, da konen pludselig døde. Et drama, der nu fylder Benno Drangå med vrede.
Det er folketidende.dk, der kan berette om det dramatiske forløb, der begyndte mandag aften klokken 23.58 den 7. marts. Her ringede Benno Drangå til 1-1-2 efter hans influenzaramte kone havde fået ondt i brystet og vejrtrækningsproblemer. Han blev sendt videre til en sygeplejerske, der gav ham en noget chokerende besked.
"'Du skal ringe til vagtlægen', sagde hun. Og så sagde hun til mig, at jeg skulle ikke ringe 1-1-2 igen," fortæller Benno Drangå til folketidende.dk.
Benno Drangå ringer efterfølgende til vagtlægen, men lægen befandt sig dog i Vordingborg og kunne først komme senere. Halvanden time senere gik det helt galt. Torid Drangå kunne ikke trække længere vejret. Hun snakkede sort og gik så helt væk.
I panik ringede Benno Drangå til vagtlægen for tredje gang. Nu tilkaldte lægen en ambulance.
Men ambulancen kom for sent. Torid Drangå døde, og Benno Drangå mistede sin hustru gennem 36 år.