Først røg drenge på 4 og 8 i totterne - siden tog deres fædre over
Arkiv
Det er ikke kun børn, der kan blive uvenner på en legeplads. De voksne kan også.
Med overskriften 'Vold på legeplads' beretter Østjyllands Politi om en voldsepisode søndag i Grenaa:
"En 4-årig og en 8-årig dreng legede begge i går klokken 14.00 på en legeplads på Solvangs Allé i Grenaa. Uenighed mellem drengene gjorde, at drengenes fædre også blev implicerede og også blev uenige. Den 8-årige drengs far opsøgte den 4-åriges drengs far. Dette endte også i et skænderi, som gjorde, at den 8-årige dreng fik to lussinger. Manden forsøgte senere på dagen at få en undskyldning af gerningsmanden. Da det ikke var muligt, anmeldte han forholdet til politiet," lyder politiets beretning.