Fortsæt til indhold

To yngre mænd efterlyses

Krimi
Jacob Nielsen

En 60-årig kvinde blev natten til søndag klokken cirka 01.30 udsat for groft hjemmerøveri på sin bopæl på Herthadalsvej i Nørre Alslev.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi efterlyser hjælp fra offentligheden til at finde frem til gerningsmændene, som indfandt sig på kvindens bopæl, hvor de brød ind og bagbandt kvinden. De stak af med et pengebeløb og smykker, men der er ikke gjort iagttagelser vedrørende mændenes flugtrute eller køretøj, ligesom der også kun er et sparsomt signalement.
Der er tale om to yngre mænd, begge cirka 20-30 år. De talte dansk, og den ene gerningsmand var iført en blå jakke.

Politiet efterlyser vidner, der omkring gerningstidspunktet har været i området og har bemærket mistænkelig adfærd.
Kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på 1-1-4.