Jeg VIL sove i detentionen
Jeppe Rafn
Sydøstjyllands Politi blev søndag morgen ved 06-tiden forstyrret af en 17-årig dreng fra Horsens, der ivrigt ringede på døren på politistationen i Holmboes Alle i Horsens.
Han var beruset og meget insisterende på at blive lukket ind for at få lov til at sove i detentionen. Det oplyser politikommissær Jesper Julian Christensen fra Horsens Lokalpoliti.
Politiet prøvede at få den 17-årige til at gå igen, men det endte med, at en patrulje samlede ham op, kørte ham op i byen og fandt en taxa, der kunne køre ham hjem.
Politiet 'kender' i forvejen den 17-årige dreng fra Horsens, fortæller politikommissær Jesper Julian Christensen fra Horsens Lokalpoliti.