Eftersøgt 16-årig fundet druknet
Af Daniel Sennek
Nordjyllands politi efterlyste i går aftes Nasim Popalzai 16 år fra Nørresundby. I går aftes gik en massiv eftersøgning i gang med både helikoptere, redningsbåde og dykkere i og omkring Limfjorden ved Limfjordsbroen.
Dykkere fandt i dag klokken 10.12 en druknet person ved en badebro ikke langt Jernbanebroen. Pågældende er identificeret som den savnede Nasim Popalzai. Alt tyder på en ulykkelig hændelse. De pårørende er underrettet.