Fortsæt til indhold

Fire biler påkørt - muligvis af spritbilist - på Ny Havnegade i Horsens

Krimi
Jeppe Rafn

Søndag klokken 09.09 modtog politiet en anmeldelse fra en borger, der så en bilist bakke ind i to parkerede biler på Ny Havnegade i Horsens.
Borgeren mistænkte den mandlige bilist for at være påvirket af spiritus.
Da politiet kom frem, kunne man se, at ikke blot to men fire biler var blevet påkørt med 'svær' materiel skade til følge.
Bilisten, der minimum er ansvarlig for påkørslen af to biler, bliver beskrevet som en mand på 30-40 år, der havde en grå kasket på.
Han kørte i en grå Seat personbil, der er omkring 10 år gammel og har en nummerplade, der muligvis begynder med 'AC'.
Politiet vil gerne høre vidner eller andre, der har en idé om, hvem den muligvis påvirkede flugtbilist er.
Han kørte fra Ny Havnegade i retning mod Niels Gyldings Gade, oplyser Horsens Lokalpoliti.