Fortsæt til indhold

Påkørsel af gårdlampe endte ud i fire sigtelser

Krimi
Arkiv

Torsdag sidst på eftermiddagen modtog politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Hjerting Landevej i Kokspang ved Esbjerg.
En bil havde påkørt et træ og en gårdlampe. Anmelderen havde set, at der var tre personer i bilen, inden den kørte fra stedet.
Politiet så senere den omtalte bil på Johnsgårdvej i Ølgod og fik den standset. Føreren af bilen, en 27-årig mand, virkede påvirket og havde små pupiller samt problemer med at holde balancen.
En narkometertest viste positiv udslag på amfetamin og cannabis. De to øvrige personer blev også skønnet påvirket af euforiserende stoffer.
Patruljen ransagede herefter bilen, hvor de fandt hash, amfetamin samt et baseballbat. Føreren af bilen blev anholdt og kørt til en læge for udtagelse af blodprøve.
Han er nu sigtet for kørsel med euforiserende stoffer i blodet, lov om euforiserende stoffer og for påkørsel af lampe og træ. En af passagerne blev sigtet for våbenloven.