"Mød vores nye kollega"
Nordsjællands Politi lavede, som så mange andre, en aprilsnar i går. Ofte spilles der på humor, og det var også den kagedåse, som de havde gang i på deres Facebookprofil.
"NY KOLLEGA I NORDSJÆLLANDS POLITI. Vores trofaste politihunde har vi stor glæde af både professionelt og kollegialt. Hundene bruger vi blandt andet til at løbe forbrydere op, opsnuse spor og finde frem til narkotika."
Sådan starter opslaget, der har fået mere end 11.000 likes og 1.500 delinger.
"Nu udvider vi så efter hollandsk forbillede bemandingen i Nordsjællands Politis dyrehold med en såkaldt narkokat. Den specialtrænede kat kan snuse sig frem til narkotika, som man kender det fra narkohundene, men med visse fordele.
En af fordelene ved at bruge katte til netop dét arbejde er, at de har nemmere end hunde ved at komme ind i kroge og hjørner og på svært fremkommelige steder.
I første omgang får vi tilgang af katten Hank på billedet, som har fået sin politifaglige opdragelse i hollandsk politi. Nu venter en måneds tilvænning i Danmark og katteførerens hjem, inden han officielt møder ind på sin første vagt den 31. april."