Fortsæt til indhold

Nu skal flygtningene huses i stedet

Krimi
Af Daniel Sennek

De unge må ud, så flygtninge kan komme ind. Den beslutning er blevet taget af et flertal i Roskilde Byråd, der i onsdags stemte om, hvorvidt et bosted med 24 klubværelser for unge i stedet skal til at huse flygtninge, der mangler boliger.
"Vi er ude på et skråplan, når vi sender unge mennesker på porten for at huse flygtninge. Det er simpelthen uartigt," fortæller Gitte Simoni, byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, til sn.dk.
Ejendommen, der er et tidligere plejehjem, ligger i Vor Frue uden for Roskilde. Byrådet blev enige om, at det ikke længere fungerer som bosted for de unge på grund af de unges sociale problemer.
Det er dog blevet præciseret, at de unge kommer på kommunens akutventeliste og ikke bare bliver strittet ud til nytår uden at have et sted at bo, skriver Sjællandske.

Når det samtidig har vist sig ikke at fungere med klubværelser på ejendommen på grund af sociale problemer, er det store flertal klar til at benytte muligheden til at finde nogle tiltrængte flygtningeboliger.