Fortsæt til indhold

Viste stjålet kørekort og kørte væk i Suzuki

Krimi
Af Daniel Sennek

Så skete det igen. En bil, der bliver stjålet under en prøvekørsel. Denne gang drejer det sig om en Suzuki Swift, der er blevet stjålet under en prøvetur hos Virklund Biler i Silkeborg. Det skriver silkeborgnyt.dk.
På blot to uger er det tilfælde nummer fire i Silkeborg og omegn. Denne gang blev der dog fremvist et kørekort. Og gerningsmændende var kvinder. Nærmere bestemt to kvinder.
De to kvinder kom ind i Virklund Biler mandag middag, og ville prøvekøre en Suzuki Swift, der stod til 49.900 kroner. De to kvinder fik udleveret prøveplader til bilen, og kørte fra butikken, efter at de havde fremvist et kørekort.
Men hverken kvinderne eller bilen vendte tilbage, og efter to timers ventetid ringede medarbejderne til politiet og meldte bilen og nummerpladerne, med registreringsnummer LC 51 81, stjålet.
Forhandleren har ikke været i stand til at give et signalement af kvinderne. Det fremviste kørekort var stjålet, så politiet har ikke andre oplysninger om dem. Bilen er en sort Suzuki Swift årgang 2008.