6-årig pige på operationsbordet. Familie og politi: Hjælp os med at finde manden
Både politiet og familien efterlyser fortsat vidner og oplysninger efter flugtulykken fredag morgen på Hadsundvej, hvor en ukendt knallertfører flygtede efter at have påkørt en 6-årig pige, der kom gående på cykelstien med sin mor.
Ved påkørslen blev den 6-årige pige slynget omkuld på jorden af knallerten. Ifølge familien er pigen blev opereret med brækket hofte, oplyser TV2 Østjylland.
Østjyllands Politi var i går ude for at finde eventuelle til ulykken på Hadsundvej i det nordlige Randers. Også pigens familie har på Facebook opfordret vidner til at stå frem. Onklen til den 6-årige pige har skrevet et opslag på Facebookgruppen 'Facebook Randers', hvor han blandt andet efterlyser vidner til episoden.
"Hvis han læser mit opslag, så kan det være, at han får dårlig samvittighed og melder sig selv. Ellers håber jeg på, at nogen har set episoden og ved noget mere," siger pigens onkel til TV2 Østjylland.
Knallertkøreren kørte på en sort eller mørk knallert med hvid skrift. Han var iført sort tøj og mørk hjelm med skrift.
Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.
Kære læsere: Del og viderebring meget gerne efterlysningen gennem Facebook-opslaget under denne artikel: