Blev tildelt flere slag i baghovedet med flaske
Tre-fire mænd begik overfaldet søndag morgen
Arkiv
En 25-årig mand blev søndag morgen udsat for et meget voldeligt overfald på Grønnegade i Aarhus C.
Mellem klokken 8.00 og 8.30 gik han forbi en gruppe af tre-fire mænd i alderen 25 til 30 år, som råbte efter ham.
Den 25-årige standsede op og vendte sig om, da en mand (A) gik om bag ham og tildelte ham tre-fire slag i baghovedet med en flaske, indtil den gik itu.
Ifølge politiets døgnrapport blev den 25-årige svimmel og bøjede sig forover, hvorefter formentlig A og B gav tildelte ham flere knytnæveslag i ansigtet.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner til overfaldet. Eventuelle vidner bedes kontakte Østjyllands Politi på 114.
De to af mændene beskrives som:
A:
- afrikansk af udseende
- 25-30 år
- 187-190 cm
- almindelig af bygning
- sort i huden
- kort hår
- iført: sort lang jakke, mørkeblå cowboybukser
- talte dansk med accent
B:
- dansk af udseende
- 25-30 år
- 187-190 cm
- kraftig af bygning
- hvid i huden
- lyst, kort hår
- iført: sort tøj
- talte dansk
dp