Fortsæt til indhold

Blev påkørt af lastbil og fik kraniebrud

Krimi
Kristine L Nydahl

Søndag aften klokken 19.00 blev en 44-årig udenlandsk mand påkørt af en lastbil lidt uden for Horsens.
Påkørslen skete på Vrøndingvej cirka 20 meter nordøst for Lundvej.
Den 44-årig mand kom gående på kørebanen, da han blev påkørt af en lastbilchauffør, der kom kørende ad Vrøndingvej i sydvestlig retning.
Lokalpolitiet i Horsens oplyser, at den 60-årige lastbilchauffør fra Ranum ramte fodgængeren med forreste højre hjørne af lastbilen.
Den 44-årige mand blev efterfølgende kørt til Aarhus Kommunehospital. Han har formentlig fået et kraniebrud, men er uden for livsfare.
Lokalpolitiet i Horsens vurderer umiddelbart ikke, at lastbilchaufføren har gjort noget forkert, og han er på nuværende tidspunkt ikke blevet sigtet i sagen.