Fortsæt til indhold

Listetyv på spil i Hammel

To indbrud, begået i samme periode, minder om hinanden

Krimi
Af Michael Wulff

To indbrud i Hammel minder om hinanden. I hvert fald er tyven gået efter tegnebøger og tasker, hvorfra der er stjålet kørekort og andre kort samt kontanter.
Indbruddene er foretaget i et vindfang i en ulåst villa på Gl. Frijsenborgvej samt i en lejlighed i Apotekerhaven, begge adresser i Hammel.
"Måske er det en listetyv, som er på spil," lyder det fra landbetjent Arne Knudsen, Nærpolitiet i Hammel.
Og så opfordrer betjenten til, at man låser sin dør, også selvom man er hjemme.