Angrebet bagfra og fastholdt
Jacob Nielsen
Nordsjællands Politi efterlyser to mænd, som onsdag eftermiddag omkring klokken 17 sexkrænkede en 25-årig kvinde i Nivå.
Kvinden anmeldte sagen til politiet et par timer senere og beskrev den ubehagelige oplevelse således: Mens hun gik fra stationen på et stisystem, blev hun pludselig overfaldt og fastholdt bagfra af to personer, der også rev hende i håret og samtidig befølte hende. Befølingen skete uden på tøjet og gerningsmændene forsvandt efterfølgende i ukendt retning.
Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand, dansk af udseende, ca. 35 år, ca. 180 cm., kropsbygning: fedladen, hudfarve: hvid, hårlængde: kort, yderligere kendetegn: karseklippet, talte dansk.
B: mindre end A, slank, ”slikhår”.