Kørte direkte ind i parkeret trailer
Brandvæsen, ambulance og politi blev i dag sendt ud til et alvorligt færdselsuheld A13 nord for Aalestrup ved Skatskov. Uheldet skete klokken 16.30. Men trods en hurtig udrykning, så stod det hurtigt klart, at en 56-årig mands liv ikke stod til at redde.
Ved politiets ankomst konstateredes det at en sydpå kørende personbil var kørt direkte ind i en parkeret sættevogn trailer. Traileren holdt parkeret på rastepladsen på stedet uden forvogn.
Tilkaldt læge og ambulance og lægehelikopter personale har foretaget livreddende 1. hjælp på føreren af personbilen som var alene i bilen.
Føreren af bilen er afgået ved døden som følge af sine kvæstelser.
A13 blev er stadig helt afspærret i begge retninger og en bilinspektør er netop ved at undersøge uheldsstedet og køretøjerne.
De pårørende til den afdøde person er nu underrettet. Den afdøde er en 56-årig mand fra Frederikshavn.
Der bliver ikke frigivet yderligere oplysninger omkring afdøde.