Fortsæt til indhold

Billetkontrollører overfaldet og sparket i skridtet

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport

Krimi
Arkiv

At være billetkontrollør i det aarhusianske er nok ikke det job, man møder flest positive og glade mennesker i. Men mandag aften nåede en passagers utilfredshed nye højder.
Tre buskontrollører skulle klokken 15.19 i gang med en kontrol af bus nummer 12 mod Mejlby, da den holdt ind ved Grenåvej/Vejlby Centervej.
Kontrollørerne kunne se, at en mandlig passager havde travlt med at finde en udgang i bussen, og en af kontrollørerne valgte at spærre vejen for ham.
Passageren valgte dog at skubbe den ene kontrollør i brystet, så han faldt ud på jorden. Kontrolløren fik fat i passagerens vest, og han faldt til ro, da de fik rejst sig op.
De to andre kontrollører kom frem til passageren, og da de alle ville gå lidt væk fra bussen, sparkede passageren pludselig kontrolløren i skridtet.
De tre kontrollanter formåede dog at holde manden tilbage, til politiet ankom.
dp

Døgnet i øvrigt

Færdselsuheld med personskade
En 30-årig mand kørte mandag kl. 15.48 ad Langelandsgade i nordøstlig retning, da han ville foretage U-vending venstre om. Den 30-årige påbegyndte sin U-vending uden at orientere sig korrekt bagud. Inden han påbegyndte sin vending, havde en 31-årig fører af motorcykel påbegyndt sin overhaling af bilen, hvorfor motorcyklisten ikke kunne nå at undvige og påkørte bilens venstre side. Motorcyklisten havde brækket højre lårben, og den ene lunge var delvist klappet sammen.

Narkokørsel
En 21-årig mandlig bilist førte mandag aften kl. 22.18 ad Haslegårdsvej i Aarhus V en personbil, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer.

Kørsel uden førerret
En 22-årig mand førte mandag kl. 17.48 en personbil ad Jeppe Aakjærs Vej i Åbyhøj, selvom han havde kørselsforbud.

Kørsel uden førerret
En 19-årig mand førte mandag kl. 19.36 en personbil ad Banegårdspladsen i Aarhus C, selvom han ikke havde erhvervet kørekørt til det førte køretøj