Fortsæt til indhold

Hvem er denne mand?

Krimi
Arkiv

Den 2. januar 2017 klokken 05.04 var der indbrud i Profil Optik, der også sælger smykker, på Søndergade 3 i Videbæk, som ligger mellem Herning og Ringkøbing. Her blev udstillingsvinduet ind til forretningslokalet knust, og maskerede gerningsmænd stjal smykker i form af fingerringe, armbånd, kæder, vedhæng og øreringe.
Midt og Vestjylland offentliggør nu et billede af en mistænkt person i håb om, at nogen kan genkende ham. Skulle vedkommende blive genkendt, er politiet meget interesseret i oplysninger om personens identitet og færden i området.
Et par dage forinden dette indbrud var der en mistænkelig kunde inde i forretningen, som var meget interesseret i netop de samme montre, hvorfra den ene af gerningsmændene til indbruddet efterfølgende stjal smykkerne fra.
Den mistænkte på billedet beskrives af politiet på denne måde: Mand, 35-45 år gammel, ca. 185 cm høj, spinkel af bygning, lidt mørk i huden, sort halvlangt hår, iført mørkeblå dynejakke med sorte lynlåse og med hvidt logo på venstre bryst, sorte bukser og sportssko. Ud fra personens accent at dømme er det sandsynligt, at han er fra Rumænien eller et andet østeuropæisk land. Han talte gebrokkent engelsk.
Borgere, der har oplysninger i sagen, bedes kontakte Midt- og Vestjyllands Politi på 114 eller via mail på mvjyl@politi.dk.
Kære læsere, del og viderebring meget gerne politiets efterlysning gennem Facebook-opslaget under denne artikel: