Mand nikkede 19-årig kvinde en skalle på diskotek i Horsens
Jeppe Rafn
En 19-årig kvinde fra Brædstrup blev i nat klokken 03.46 nikket en skalle på næseryggen af en ukendt mand. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.
Overfaldet skete på Hekkenfeldt, der er en bar/diskotek i Graven i Horsens.
Politiet har på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om overfaldet eller gerningsmanden, som den 19-årige kvinde ikke kendte. Hun blev vejledt om at tage på skadestuen for at få tjekket sine skader, oplyser politiet.
Der er videoovervågning på Hekkenfeldt, som politiet skal have kigget på for at se, om der er optagelser, der kan føre frem til gerningsmanden bag overfaldet.