Fortsæt til indhold

Klar til at slå ihjel for stjålet lingeri

Krimi
Jacob Nielsen

Et gement butikstyveri fra shoppingcentret Salling i Aarhus endte tirsdag ved 16-tiden i både vold og trusler på livet. Det oplyser Østjyllands Politi.
Vagter så en ung kvinde stjæle lingeri i centeret, hvorefter hun forlod forretningen. Da vagterne kort efter forsøgte at tilbageholde kvinden ud for Fætter BR på Strøget, blev hun aggressiv og spyttede på to af vagterne, ligesom hun sparkede og ramte den tredje af vagterne flere gange i maven. Hun truede samtidig med at slå dem ihjel med en AK47.
Kvinden blev ført tilbage til Salling, hvor hun blev fundet i besiddelse af det stjålne lingeri. Politiet ankom til stedet og den 20-årige kvinde blev anholdt klokken 16.50 sigtet for butikstyveri og vold.