Denne mand har stjålet 16 dankort og hævet for over 100.000 kr.
Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere denne mand, som har misbrugt stjålne dankort i Aarhus centrum.
Manden har i en periode fra oktober til december sidste år stjålet i alt 16 dankort i det aarhusianske natteliv på diverse beværtninger, ligesom han, eller ukendt medgerningsperson, har afluret pinkoder, hvorefter kortene er misbrugt til 44 transaktioner eller forsøg det. I alt er der hævet penge for over 100.000 kroner.
Gerningsmanden beskrives som:
• Mand
• Udlænding, formentlig østeuropæer
• 25-35 år gammel
• 170-180 cm høj
• Alm. til slank af bygning
• Kort mørkt hår med sideskilning i højre side.
• Primært iklædt blå skjorte, sort eller beige vest/trøje, mørkegrå bukser og brune sko.
De vedlagte overvågningsbilleder stammer fra hæveautomater i Aarhus centrum.
Kender du personen på billedet, eller har du oplysninger i sagen i øvrigt, kan du ringe til Østjyllands Politi på telefon 114.
Del og viderebring meget gerne politiets efterlysning gennem Facebook-opslaget under denne artikel, kære læsere: