Fortsæt til indhold

Ramte træ og smadrede bilen

Krimi
Kristine L Nydahl

Tirsdag aften klokken 19.18 var der et færdselsuheld på Tyrrestrupvej ved Haldrup.
En 56-årig mand kom kørende ad Tyrrestrupvej i sydgående retning, da en kat pludselig løb ud på vejen.
Lokalpolitiet i Horsens oplyser, at da manden ville undvige katten, mistede han herredømmet over bilen, som bragede ind i et træ.
Bilen blev totalskadet, og manden blev fastklemt.
Den 56-årige blev kørt til skadestuen, hvor han blev tilset.
Ifølge Lokalpolitiet i Horsens' oplysninger, har manden i værste fald kun pådraget sig milde skader. Katten skulle efter sigende også være i god behold.