Fortsæt til indhold

Politiskole skal ligge i eksisterende bygninger

Regeringen overgiver sig i strid om politiskole. Beslutning kan træffes i løbet af få dage

Krimi
Mikkel Hansen

Et nyt kapitel blev i dag skrevet i evighedshistorien om en ny politiskole i Vestdanmark.
Regeringen, der i sidste uge fraveg kravet om at skolen skal ligge i Herning, har nu også droppet kravet om, at politiskolen skal placeres i nybyggeri.
Justitsministerens har bøjet sig for et flertal i folketinget, der ønsker skolen placeret i eksisterende byggeri.
"Jeg er ærgerlig over, at det ikke bliver nybyggeri. Nybyggeri er den bedste løsning. Det kan ikke diskuteres, hvis man har læst rapporten," siger justitsminister Søren Pape Poulsen til www.dr.dk.
Ministeren skal nu forhandle med de øvrige partier om en placering af politiskolen. Ifølge DR.dk vurderer justitsministeren, at han i løbet af "en dag eller to” kan udpege politiskolens nye hjemsted.