"Bare vent din psykosekælling"
I Halsnæs Kommune sidder med en sag som ikke ligner dem, man plejer at sidde med. En sagsbehandlers søn har nemlig sendt dødstrusler mod en borger, og det har resulteret i en ansøgning om polititilhold - MOD borgeren, der modtog dødstruslerne.
Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
"Du vil ikke kunne sove trygt nogensinde igen" og "Jeg ved hvordan du ser ud og hvor du bor. Bare vent din psykosekælling."
Sådan skrev en sagsbehandlers søn over Facebook gennem flere uger til en borger, som var sagsbehandlerens klient.
Borgeren har siden politianmeldt kommunen - men nu har kommunen altså søgt om polititilhold mod borgeren, som de opfatter som truende og personfarlig.
Kommunen har politianmeldt borgeren 30 gange fra 2012-2016, uden at politiet endnu har rejst tiltale.
Ifølge borgeren er tilholdet "selvfølgelig" baseret på falske anmeldelser, da han mener, at de vil bare have hende dømt. Øverste chef i kommunens familieafdeling, Christian Lorens Hansen, siger til Frederiksborg Amts Avis:
"Vi støtter vores medarbejdere. Sagen har udviklet sig på en sådan måde, at vi nødt til at tage skridt, der vil beskytte dem."
Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, siger, at flere kommuner søger om polititilhold mod borgere.
"Det sker jævnligt, at en kommune forsøger at få polititilhold mod en borger. Kommunerne har borgere, hvor tingene går op i en spids. Og disse sager er der klart sket en stigning i indenfor de seneste 10 år. Internettet, som et meget hurtigt medie, har understreget denne udvikling," siger Sten Bønsing til Frederiksborg Amts Avis.