Fortsæt til indhold

Så mange blev stoppet i grænsekontrollen

Et år med fast kontrol ved Øresundsbroen har fanget mange, som ville krydse uden rent mel i posen

Krimi
Jacob Nielsen

Stort set samtlige biler, som det seneste år har krydset Øresundsbroen, er blev standset og kontrolleret af det svenske grænsepoliti ved broens betalingsanlæg. Men den omfattense kontrol har både narko- og spritbilister og kriminelle tilsyneladende ikke taget så alvorligt.

Sidste år blev næsten 200 bilister taget med spiritus i blodet, ligeledes 200 blev stoppet for at køre narkopåvirket, et stort antal tyveknæste blev stoppet med tyvekoster i deres biler og mange andre kriminelle forhold blev afsløret. Det skriver Lokalavisen.dks svenske søsteravis, Lokaltidningen.se.
"Vi har lavet denne type statistikker en gang før, men vi er overraskede over, at så mange mennesker tager chancen og kører i narko- eller alkoholpåvirket tilstand ved grænsekontrollen i Lernacken," siger Michael Mattsson, der er chef for det svenske grænsepoliti, til Lokaltidningen.se.

Her er nogle eksempler på, hvad grænsepolitiet ellers har fanget i kontrollen det seneste års tid.

26 hunde

I januar blev en bil med 26 muskelhunde stoppet. Hundene, som var af racerne amstaff, pitbull og rottweiler, skulle smugles over broen, men deres fysiske tilstand var så dårlig, at de alle blev aflivet. De tre personer, som stod bag, blev sigtet for smugling.

Udvist morder

I november blev en 44-årig bosnisk mand, der i 2002 blev dømt for mord og udvist fra Sverige på livstid, stoppet, da han i bil forsøgte at kommet ind i landet igen. I bilen fandt man to skarpladte automatvåben med i alt 60 patroner.

Minister gik af

En af de mere prominente personer, der er gået i grænsefælden, er den tidligere socialdemokratiske minister, Aida Hadzialic. Hun måtte i august forlade sin post i den svenske regering, efter hun blev taget med for høj alkoholpromille i kontrollen ved Øresundsbroen, da hun var på vej hjem fra en koncert i København.